top of page
MUVE_web_top.jpg

Tilmelding til kursus:
360 graders LIVE

MUVE tilbyder et forløb, hvor man kan få en 360-introduktion til samtlige aspekter af det alt det, som ligger bag at spille live og drive et band eller kunstnerisk projekt.


Formålet med forløbet er at se den enkelte musiker/det enkelte band og dets behov, og give kvalificeret vejledning over 5 sessioner.
 

Forløbet er tilrettelagt for at give konkrete værktøjer og støtte op om solisten eller bandets kunstneriske profil. Man kan deltage med alle genrer, musikere i alle aldre og med alle former for baggrund, professionelle som amatører.


Forløbet starter tirsdag d. 14. april og ligger hver tirsdag frem til d. 12. maj - fra kl. 17. til 20. Det foregår på CAB30 lige ved siden af MUVE i Kødbyen. Det er gratis at deltage.
 

---------------------------------------------------------------------------------------------
Tidsplan for forløbet

Introduktion
Tirsdag d. 14. april

Kort introduktion til kurset og til hinanden. Hvert band viser deres materiale i åbent forum, hvor vi giver fælles feedback; kursusholderen og de andre deltagere.

Spørgerunde: Hvad er sværest for dig? Kurset formes efter kursisternes behov.


Kunst og musik, udtryk og identitet
Tirsdag d. 21. april

Hvilken artist/musiker er du? Vi diskuterer forskellige parametre som branchen måler artister på og kursusholderen introducerer forskellige måder man kan arbejde intentionelt med udtryk, identitet og andre formater.


Fællesskab og live, formidling og publikum
Tirsdag d. 28. april

Sæt dine evner i spil. Vi snakker om musikfællesskaber, hvilke der er relevante og hvordan man som kunstner kan skabe de fællesskaber man har brug for.

Andre emner: Markedsføring, publikumsudvikling og aktøranalyser.


Turplanlægning og bæredygtighed
Tirsdag d. 5. maj

Vi dykker ned i DKs livemusik-scener og finder relevante spillesteder og samarbejdspartnere der passer til dit projekt. Derudover diskuterer vi ‘bæredygtighed’; mentalt, socialt, økonomisk mv.


Opsamling, fremtid og live-strategi
Tirsdag d. 12. maj

Vi laver udkast til årsplaner og live-strategier for alle bands der har været en del af forløbet, så de har noget helt håndgribeligt, skræddersyet og konkret at tage med sig videre.

---------------------------------------------------------------------------------------------

MUVE har lavet et samarbejde med Sacha Kjøller, der har tilrettelagt og er ansvarlig for kurset. Hun har stiftet og driver KANT, et feministisk musikagentur der beskæftiger sig med nichegenrer og musikken uden for kategori. 

---------------------------------------------------------------------------------------------
Sacha Kjøller fortæller om sig selv: 

"Jeg brænder særligt for at arbejde i de nordiske lande; fra Skandinavien og Nordeuropa til Canada, og min tilgang til arbejdet med musikken er, at hvert projekt, koncert, produktion og turné skal understrege vigtigheden af empati mellem mennesker gennem kunst og kultur. Jeg arbejder aktivt for mere lighed, bredere repræsentation samt højere balance i arbejdslivet for alle aktører i musikbranchen.

Mærkesager som den mentale rider, bæredygtig turnéplanlægning og skræddersyede karriereveje til den enkelte musiker, ligger mig nært. Som manager og live agent arbejder jeg til dagligt med at sikre at der skabes et sundt og bæredygtigt arbejdsliv for artisten.

Det er vigtigt for mig, at alt fra formidling over live performances til hvordan hverdagen ser ud, føles autentisk og rigtigt for den enkelte artist. Det er også vigtigt for mig at lette presset fra branchen rundt om artisten, samt at hjælpe med at skabe rammerne for, at hver artist kan finde den vej, som føles godt - og som samtidigt er sund og bæredygtig forretningsmæssigt.


Det er ikke let, og det vigtige er at huske, at succes er forskellig fra person til person. Der findes mange veje ind i musikken og det vigtige er, at vi finder din eller jeres vej, så det kan blive fedt at skabe og optræde med jeres musik. 


Jeg glæder mig utroligt til at lære jer at kende, hvad I har brug for og hvordan jeg bedst kan hjælpe jer."
 

bottom of page